Antient History

IZDALI uz pripomoć iz srpskog narodno-crkvenog klirikalnoga fonda prota JOVAN ŽIVKOVIĆ i đakon dr. MOJSIJE STOJKOV. (Prevod nagradio Visokopreosvećeni episkop vršački GAVRILO ZMEJANOVIĆ sa hiljadom kruna). SREM. KARLOVCI SRPSKA MANASTIRSKA ŠTAMPARIJA 1912. 1. Извори и помоћне дисциплине црквеној историји Odlukom srpskog pravoslavnog svetog Arhijerejskog Sinoda od 9. (22.) maja 1912. br. m. 152. Sin. 35. ex 1912. odobreno je ovo delo za pomoćnu knjigu pri izučavanju opće crkvene istorije u Bogosloviji Karlovačkoj.

Intet bør afholde os fra at antage det, der følger af velovervejet begrundelse! floruit John Scotus Eriugena 850 (frit gengivet). Denne bog er skrevet ud fra en indre (ikke logisk, men existentiel) nødvendighed. Den er ikke ment som opbyggelse, skønt aegte oplysning vel altid tjener til opbyggelse. Den er heller ikke taenkt som en teologisk afhandling, selv om den måske nok kan ligne. Derimod er den blevet til som et forsøg på, ved filosofiens hjaelp, at gennemtaenke nogle centrale kristne dogmer og relatere dem til det naturvidenskabelige verdensbillede. Med filosofi menes først og fremmest den kristne, af Platon inspirerede, filosofi; traditionen fra Aristoteles vil kun blive inddraget sporadisk. I mit forsøg vil jeg holde mig til det anførte motto -et citat fra en kristen platoniker tilhørende den karolingiske renaessance, et lille lyspunkt i den "mørke" middelalder. Mere formørket var den altså ikke end, at en klarsynet taenker allerede da kunne formulere oplysningens princip! Bogen er skrevet i oplysningens tegn. Hermed vender den sig mod den stedse mer omsiggribende formørkelse, som praeger nutidens samfund, såvel verdsligt som åndeligt. Med åndelig formørkelse menes den, der praeger dogmatisk indstillede religiøse kredse, som hårdnakket afviser at anerkende enhver indsigt, der måtte stamme fra en saekulaert orienteret taenkning og videnskab. Med verdslig formørkelse menes tilsvarende den, som behersker saekulaere kredse af dogmatisk tilsnit, der stivsindet naegter at godtage det lys, som måtte udgå fra en religiøst funderet tro og levevis. Sand oplysning er således ikke ensidigt vendt imod religion, men bekaemper den dogmatisme, som findes i begge lejre. Dermed bliver det påtraengende at skelne mellem dogmerne, som alene er trossaetninger, og dogmatismen, der er den tankeløse og fordomsfulde fastholden ved troens forskrifter. Filosofien er ikke forudindtaget imod dogmer, når blot den må gennemlyse dem kritisk. Derimod er en dogmatisk holdning selvsagt uforenelig med sand 'kaerlighed til visdom'. Med bogen søges således lagt en kurs, som i oplysningens navn holder en sikker afstand til såvel religiøs som saekulaer extremisme, og hvis mål på én og samme tid er en fornyet forståelse af kristentroens betydning med videnskabeligheden som forudsaetning, og en uddybet indsigt i videnskabens begraensninger i forhold til kristentroens sandhed. Ved at antage, at dette er muligt, bryder bogen med laeren om "den dobbelte sandhed" og forkaster den dovne skepticisme. Idet den søger en aristotelisk gylden mellemvej mellem religion og saekularitet, dogmatisme og skepticisme, bygger den videre på den kritiske tradition og følger dermed Kants opfordring, : ! Sapere aude Vov at vide/taenke/skelne

The concept of the formation of the "Hunn-Sarmatian" culture and the Hunnic union in the Trans-Urals in the 2nd –4th centuries is not supported by modern data. The Trans-Ural burials of nomads belong to the Late Sarmatian archaeological culture. The presence of the Late Sarmatian population in the Ural-Kazakhstan steppes and the Sargat population in the forest-steppe of Western Siberia after the 3rd  century is not confirmed. This was due to large-scale natural and climatic changes.

Концепция о формировании в Зауралье во II-IV вв. «гунно-сарматской» культуры, гуннского союза не подтверждается современными данными. Зауральские погребения кочевников относятся к позднесарматской археологической культуре. Не подтверждается присутствие позднесарматского населения в урало-казахстанских степях и саргатского в лесостепи Западной Сибири позднее III в. Это было связано с масштабными природно-климатическими изменениями.

In the field of metrology, it’s common for discussions to go in circles or lead to misunderstandings because people often talk past one another. This happens when they aren't using the same empirical evidence to support their personal hypotheses. One person might start their hypothesis based on idealized mathematical calculations that the builders intended to construct, while another starts with John Doe's empirical data, and yet another uses Jane Doe's entirely different data set. When participants aren't working from the same foundation, namely the same empirical data set, no meaningful resolution can be achieved, and arguments inevitably arise. Essentially, they aren't playing by the same rules in full discloser. This not only hampers productive discourse but also stalls progress in advancing the field or benefiting everyone’s pursuit of truth. For meaningful progress, it’s crucial to disclose, and preferably agree, on the data set before promoting and discussing various hypotheses. I posed the following question to my colleague, let’s call him Alexander, about the Aubrey Circle at Stonehenge.

This article explores the concept of squaring the circle, a geometric problem with symbolic and mathematical significance, in the context of ancient metrology, astronomy, and architecture. Starting from John Michell's analysis of squared circles at Stonehenge, connections are investigated between ancient units of measure, the Earth and Moon's dimensions, and approximations of pi. Additionally, the article examines how these relationships are reflected in the dimensions of Giza, Stonehenge, and other ancient sites. By using geometric and numerical methods, we can uncover the underlying patterns and connections that ancient cultures may have used to symbolise cosmic relationships and measure time, space, and natural cycles.

The article is devoted to the modulated dimensional-geometric peculiarities of the Stonehenge megalith and continues the theme of our previous publications devoted to such megalithic objects as the "stone ship" Ales Stenar, small circle in Nabta Playa, and the outer "circle of stones" in Clava. By "modulation" we mean the use of a large module in the size of historical structures, quantitatively equal to the simple number of known historical linear measures (the simple number 37 is most often identified). A more detailed justification of the method is given in "Hypothesis of the dimensional-geometric scheme of the Nabta-Playa megalith landscape monument" including connections with the dimensional-geometric features of ancient Egyptian architecture are also shown there.

In Slaves, Procopius sees unloved newcomers, nomads with whom the Empire can only have problems, while Jordan, in "Getica", sheds more light on their and the Goths' relationship to the Empire. In an attempt to answer the question of who the Slavs really are, Jordan connects them with the Antis, Veneti and Vendi, Procopius with the Spores. In both cases, Serbs are hiding behind these nominations. Procopius says that they are nomads, without permanent habitats, always on the move, while Jordan writes that the Sclavi have their settlements in swamps and forests.

ISBN 9786175783153. Сборник содержит тезисы докладов участников XII Международной научной конференции «Проблемы истории и археологии Украины», посвященной 215-летию Харьковского национального университета имени В. Н. Каразина. Тематика докладов традиционно освещает актуальные проблемы исследования истории и археологии в широком хронологическом диапазоне: от каменного века до Нового времени. Особое внимание уделено изучению памятников эпохи бронзы, скифской культуры, древностей античной и византийской цивилизаций, проблем хазарской и славянской археологии. Для археологов, историков, краеведов, работников музеев, преподавателей и студентов гуманитарных факультетов классических университетов, всех интересующихся археологией и историей. УДК 94+902/904](477)(063) ÓÄÊ ÓÄÊ 94+902/904](477)(063) Ï78

Was Stonehenge a precision instrument? Was some ancient science encoded into it? Or, should one just take a modern, Rugglesian view that its builders could not count 1-there would be, therefore, no point counting the number of stones in the rings or indeed in measuring anything? Did ancient Britons have units of measure? We here revive some of the last-century style great debates. Yes they did, we'll answer affirmatively, in fact they had three fundamental units of length-the foot, the yard and the rod, the latter two being those ascertained by the two Thoms, father and son, in the 1970s.

Non multa.-* * Egentlig non multa sed multum (ikke hvad som helst, men meget). Citatet stammer formodentligt fra Plinius, Epistulae (Breve) VII, 9, 15: Aiunt multum legendum esse, non multa (Det siges at man bør laese meget, men ikke hvad som helst) (o.a.). ** Skulle naturen mon ikke til syvende og sidst lade sig udgrunde? (o.a.).

На крају поставља се коначно питање,да ли су Срби, Сармати, Илири,или Словени! Ако знамо да је илирско племство дошло на Балкан око 1600 г. пре нове ере, као део већих миграција „аријевц“а, те се стопило са староседеоцима, не можемо  бар у једној мери не повезати Илире и Сармате,као далеке рођаке. Такође генетика Сармата је јасна динарско - словенска, а порекло ових народа барем генетски  припада ширем Виначанском подручју и Кукутени – Трипољској култури. Другим речима најдаље порекло Сармата је са Хума(Балкана), где су се кроз многе миграције бронзаног и гвозденог доба у таласима поново враћали. Словени су са друге стране такође изникли из Аријевско - Сарамтског  језгра, те се обликовали кроз векове у оно што су данас. Сеобе и мешање култура је неспорно кроз 8 миленијума историје Хума и степа јужне Европе, као што је неоспорна и културна веза Срба, Сармата, Аријевца и других Словена. У којој мери смо њихови директни потомци, то је тешко утврдити, али сигурно је да смо некада у далекој прошлости делили исто име, простор, културу и језик.

U istraživanju rada Dimitrija Mitrinovića (1887-1953) poznato je da je u krugu svojih najužih učenika formirao manje i tajne grupe koje su bile posvećene različitim psihološkim i duhovnim vežbanjima. Nov materijal iz zaostavštine Fondacije Nova Atlantida otkriva nepoznate detalje, vezane prvenstveno za period četrdesetih i pedesetih godina. Najuži krug učenika imao je milenaristička očekivanja bliska nju ejdžu, a u očekivanju te svetske promene Mitrinović je imao ključnu ulogu doživljen kao guru i kao učitelj sa svetskom misijom. U grupi su ezoterične prakse imale veliku ulogu (meditacije, stvaranje kolektivne svesti, "podizanje svesti"). Posebno se izdvaja to da je Mitrinović formirao prave ritualne grupe ("lože") koje su strukturom, terminologijom, kao i samom formom i simbolikom obreda imitirale masonske. Sadržaj ovih obreda je koliko ezoteričan, toliko i ritualizacija Mitrinovićevih društvenih i političkih ideja (socijalna država, britanski mesijanizam, stvaranje senata). Ovu pojavu treba razumeti u kontekstu "alternative" ili "progresivnog andergraunda" koji se proteže od poznog 19.v do međuratnog perioda, u kom se politika spaja sa novom psihologijom, avangardnom umetnošću, vegetarijanstvom i sličnim kretanjima, a i same političke tendencije se opiru današnjim klasifikacijama (socijalizam, komunizam, fašizam, liberalizam). Otuda oko Mitrinovića, u širem ili užem krugu, ili u obrednim grupama, srećemo neka važna imena britanskog društvenog života, što pokazuje da i ove pojave treba uzeti kao sastavni deo kulturne i intelektualne istorije.

Справочник содержит библиографические сведения о научной деятельности сотрудников Института археологии Крыма РАН и учрежденийпредшественников за период 1948-2022 гг. Издание подготовлено к 75-летию создания первого академического центра крымской археологии. Библиографический справочник будет полезен исследователям и студентам: историкам, археологам, историографам, специалистам по истории науки и всем, кто интересуется прошлым полуострова. УДК 902 (470-924.71):011 ББК 63.4 (49Кр.-6)я1

What Seems to Be the Truth Did Cicero Apply a Consistent Theology to his Philosophical Writings?Contrary to a widespread opinion that Cicero was an eclectic philosopher with no real mind of his own, this article argues that he offered consistent and coherent answers to a series of questions regarding, among other things, the nature of the gods, the meaning of fate, and, not least, the art of divination, which he rejected precisely on philosophical grounds. Cicero put forward these ideas in the period 46-44 BCE. In an earlier phase, 54-52 BCE, he appears to have operated on another, less consistent platform. This does not imply that Cicero developed his thoughts on these issues according to an evolutionary pattern where »philosophy« gradually replaced »religion«. Rather, the difference reflects the substitution of one viewpoint by another; however, they were both grounded in religion. As soon as we recognize that Cicero in three important works sometimes – amidst dialogic polyphony –...

Курс лекций посвящен еще недостаточно изученному отечественной
наукой периоду в истории зарубежной журналистики – античности. Соединяя уже имеющиеся отдельные разработки разных авторов, данный курс, призванный прояснить как специфику становления отдельных жанров (репортаж, обозрение, панегирик, биографический очерк, и пр.), так и специфику становления отдельных явлений (фасты, «Acta Diurna», античная историография и т.д.), анализирует и выстраивает общую логику развития феномена античной пражурналистики в целом.
Учебное пособие предназначено для использования в преподавании дисциплины «История зарубежной журналистики» (направление «Журналистика», бакалавриат), «История и теория СМИ» (направление «Филология», магистратура «Филологическое обеспечение медиакоммуникации»), а также использования в иных учебных курсах гуманитарных специальностей, где уместно обращение к истории СМИ.

Курс лекций посвящен еще недостаточно изученным отечественной наукой периодам в истории зарубежной журналистики – Античности и Средневековья. Соединяя уже имеющиеся отдельные разработки разных авторов, данный курс, призванный прояснить как специфику становления отдельных жанров (репортаж, обозрение, панегирик, биографический очерк, и пр.), так и специфику становления отдельных явлений (фасты, «Acta Diurna», античная и средневековая историография и т.д.), анализирует и выстраивает общую логику развития феномена пражурналистики в целом.
Учебное пособие предназначено для использования в преподавании дисциплины «История зарубежной журналистики» (направление «Журналистика», бакалавриат), «История и теория СМИ» (направление «Филология», магистратура «Филологическое обеспечение медиакоммуникации»), а также использования в иных учебных курсах гуманитарных специальностей, где уместно обращение к истории СМИ.

Artiklen fremlaegger og diskuterer centrale dele af den amerikanske filosof og videnskabsteoretiker Ken Wilbers integrative begrebsramme som grundlag for en non-reduktionistisk religionspsykologi. Der argumenteres for, at man i arbejdet med at udvikle en sådan må identificere og integrere kerne-indsigterne i forskellige religiøse erfaringsrammer og videnskabelige tilgange på tvaers af aktuelle og historiske paradigmeforskelle. Den integrative arbejdsmåde illustreres med et forsøg på at praecisere, hvilken form for bidrag til forståelsen af religiøsitet man finder inden for den aktuelle subtilreduktionistiske neurotrend. Endvidere konkretiseres det, hvorledes en selvobjektteoretisk forståelse af religiøsitetens funktionslogik og det såkaldte koncept om 'spiral dynamics' vil forholde sig til hinanden inden for rammerne af en integrativ religionspsykologi. The deepest instinct of humanity seeks always and seeks wisely wisdom as the last word of the universal manifestation, not an eternal mockery and illusion,-a secret and finally triumphant good, not an all-creative and invincible evil,-an ultimate victory and fulfillment, not the disappointed recoil of the soul from its great adventure. Aurobindo-The life divine, p. 31 Med sin sans for at afvriste filosofisk-spirituelle, videnskabelige og videnskabsteoretiske tilgange deres centrale erkendelsesindhold i kombination med en evne til at taenke sammenhaengssystematik på tvaers af disciplinaere skel, har den akademiske altmuligmand Ken Wilber gennem de senere år markeret sig som en central skikkelse i de afsnit af det videnskabelige akademi, hvor man er optaget af såkaldt integrativ taenkning. Naervaerende artikel vil fremlaegge centrale dele af Wilbers integrative begrebsramme og diskutere dens implikationer for en religionspsykologi, der vil undgå forfald Jan Tønnesvang er cand. psyk. ph.d., lektor i social & personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet. Karsten Bidstrup Skipper er cand. mag. i idehistorie med sidefag i religionsvidenskab og underviser i emner relateret til de integrative studier. Er fastboende på Vaekstcenteret i Nørre Snede. b n and similar papers at core.ac.uk

Heath in his book 'The Lost Science of Measuring the Earth' page 32. ' The megalithic yard based on the astronomy of the lunation cycle of 29.53059 days, becomes 2.71542857 feet in length.' This is 19.008/7 as Heath states. This is quite remarkable because from the Berriman papers it is proved that Geodetic Cubit x 1.584 = megalithic yard and Geodetic Cubit x 1.9008 = Metre Where Geodetic cubit = 28.409090… digits Megalithic yard = 45 digits Metre = 54 digits Metre x 0.8333… = megalithic yard.